Sætte viskerbladene i serviceposition
Forrudeviskeren skal i visse tilfælde sættes i servicetilstand (vertikal position), fx, når de skal udskiftes.
For at det skal være muligt at skifte, vaske eller løfte viskerbladene (f.eks. ved afskrabning af is fra forruden) skal de være i servicestilling.
Vigtigt
Før viskerbladene sættes i servicestilling - sørg for, at de ikke er frosset fast.
Aktivere/deaktivere servicestilling
Aktivering/deaktivering af servicestilling er mulig, når bilen holder stille, og rudeviskerne ikke er slået til. Servicestilling aktiveres/deaktiveres via midterdisplayet:
Tryk på i midterdisplayet.
Tryk derefter på Flere.
Vælg Spejle og viskere, og aktiver/deaktiver viskerbladets servicestilling.
Viskerbladene forlader også servicestillingen, hvis:
- Viskning af forruden aktiveres.
- Sprinkling af forruden aktiveres.
- Regnsensoren aktiveres.
- Bilen begynder at køre.
Vigtigt
Hvis viskerarmene i servicestilling er slået ud fra forruden, skal de stilles tilbage mod ruden igen, inden viskning, sprinkling eller regnsensoren aktiveres, samt inden bilen sættes i gang. Dette sker for at undgå, at lakken på motorhjelmen skades.