Oplade elbil
Oplad bilen via ladestation hjemme eller via en offentlig ladestation.
Placering af ladestik
Opladning via ladestation (mode 3)1
Løsn ladekablet fra ladestationens holder eller tag ladekablet frem. Bemærk, at bilen skal være slukket inden opladning.
Tilslut ladekablet til ladestationen. Hvis ladestationen har fast ladekabel, fortsæt til trin 3.
Vigtigt
Undgå at tilslutte ladekablet, når der er risiko for tordenvejr eller lynnedslag.
Åbn ladeklappen i bilens venstre side ved at trykke den bageste del af klappen ind.
Fjern ladehåndtagets beskyttelsesdæksel, og tryk ladehåndtaget fast hele vejen ind i ladeindtaget.
Vigtigt
For at undgå skader på lakken, f.eks. ved kraftig vind, skal ladehåndtagets beskyttelsesdæksel placeres, så det ikke rører ved bilen.
Ladekablets ladehåndtag spærres/låses fast, og opladning starter inden for ca. fem sekunder.
Når opladningen er begyndt, blinker LED-pæren i ladestikket grønt.
Førerdisplayet og midterdisplayet viser den resterende anslåede opladningstid, eller hvis opladningen ikke fungerer korrekt.
Ved opladning kan der dryppe kondens fra luftkonditioneringen under bilen. Dette sker på grund af køling af højspændingsbatteriet.
Vigtigt
Hvis sikringen går ved opladning, skal du kontrollere, at den angivne strømstyrke på midterdisplayet er angivet til det, som elinstallationen er specificeret til at kunne klare. I et trefaset IT-netværk (almindeligt i Norge), kan strømmen i bilens returleder være højere end fasestrømmen. Hvis der f.eks. er indstillet 16 A i bilen, kan der gå op til 28 A i returlederen.
Advarsel
- Børn bør holdes under opsyn, når de opholder sig i nærheden af ladekablet, mens det er tilsluttet.
- Der er højspænding i ladekablet. Ved kontakt med højspænding kan der sker alvorlige personskader, i værste fald med døden til følge.
- Brug ikke ladekablet, hvis det på nogen måde er beskadiget. Et beskadiget eller ikke-fungerende ladekabel må kun repareres af et autoriseret værksted. Kontakt Polestar Customer Support for yderligere information.
- Placér altid ladekablet sådan, at man ikke kører over det, træder på det, snubler over det eller på anden måde beskadiger det, eller det giver anledning til personskader.
- Anvend ikke en eller flere adaptere mellem ladekablet og eludtaget.
- Tilslut ikke en eller flere adaptere af nogen slags mellem ladekabel og bil.
Se også producentens anvisninger for brug af ladekablet og dets komponenter.
Vigtigt
Vask aldrig bilen, når ladekablet er tilsluttet eller når ladedækslet er åbent.
Note
Anvend ikke ladekabler, som er længere end 30 meter ved hurtigladning.
Hurtigopladning (jævnstrøm)
Frigør ladekablet fra ladestationens holder. Bemærk, at bilen skal være slukket inden opladning.
Luk ladeklappen op. Fjern ladestikkets beskyttelseslåg.
Tag fat i ladekablet med begge hænder, og tryk ladekablet fast hele vejen ind i bilens ladestik. Hold ladehåndtaget opad i nogle sekunder. Ladekablet låses automatisk fast i ladestikket efter et par sekunder. Kontrollér, at ladekablet låses korrekt, så opladningen kan starte.
Følg instruktionerne i ladestationens brugergrænseflade for at godkende opladningen. Når ladestationen har udført en isolationstest påbegyndes opladningen. Dette kan tage omkring et minut.
Når opladningen er begyndt, blinker LED-pæren i ladestikket grønt. Førerdisplayet og midterdisplayet viser den resterende anslåede opladningstid, eller hvis opladningen ikke fungerer korrekt.
Note
Ladestationer, der understøtter CCS, er normalt tydeligt markeret med CCS eller Combo.
Mærkat på indersiden af ladedækslet
Identifikatorer i henhold til CEN-standard EN 17186 findes på den indvendige side af ladeklappen.
- C: Type 2 opladning med vekselstrøm (AC)
- K og L: Opladning med jævnstrøm (DC), inklusive Combined Charging System (CCS)
Note
Ved opladning kan der dryppe kondens ned fra klimaanlægget under bilen. Dette sker på grund af kølingen af højspændingsbatterierne.