• Håndbog
  • Videogalleri
  • Softwareopdateringer

Alarm

Alarmen advarer med lyd- og lyssignaler, hvis en person uden gyldig nøgle skaffer sig adgang til bilen, forsøger at stjæle et dæk, eller bugsere bilen væk, alternativt manipulerer bilbatteriet eller alarmsirenen.
PS-2007-Security indicator lamp

Alarmindikator

En rød lysdiode på instrumentpanelet viser alarmsystemets status:

  • Dioden slukket – alarmen er deaktiveret.
  • Dioden blinker én gang med to sekunders mellemrum – alarmen er aktiveret.
  • Dioden blinker hurtigt, efter at bilen er låst op – alarmen har været udløst.
En aktiveret alarm udløses, hvis:
  • dør, motorhjelm eller bagklap åbnes
  • en bevægelse registreres i passagerkabinen
  • bilen løftes eller bugseres væk
  • batteriet kobles fra
  • sirenen slås fra.

Alarmsignaler

Når alarmen udløses, sker der følgende:
  • En sirene lyder i 30 sekunder, eller indtil alarmen slås fra.
  • Advarselsblinklys blinker i 5 minutter, eller indtil alarmen slås fra.

Hvis årsagen til, at alarmen er aktiveret, ikke afhjælpes, gentages alarmcyklussen op til 10 gange1.

Bevægelses- og hældningssensorer

Alarmens bevægelsessensor reagerer på bevægelser inde i bilen2, mens hældningssensoren reagerer på, om bilens hældning forandres. Reduceret alarmniveau kan aktiveres, så alarmen ikke aktiveres på grund af bevægelse, hvis bilen transporteres på f.eks. en færge.

For at undgå at alarmen udløses utilsigtet:
  • Luk alle vinduer, når bilen efterlades.
  • Hvis klimaanlægget anvendes – ret luftstrømmen, så den ikke peger opad i kabinen.

Det er også muligt at reducere alarmniveauet i midterdisplayet.

Symboler og meddelelser

SymbolMeddelelse / beskedBetydning
PS2-2007-Alarm system symbol
Fejl i alarmsystem Service påkrævet Der er opstået en fejl i alarmsystemet, kontakt Polestar Customer Support.

 Note

Forsøg ikke selv at reparere eller ændre komponenter, som indgår i alarmsystemet. Alle sådanne forsøg kan påvirke forsikringsbetingelserne og alarmens effekt.
  1. 1 Gælder visse markeder.
  2. 2 Luftstrømme fra klimaanlægget kan opfattes som bevægelse.