• Håndbog
  • Videogalleri
  • Softwareopdateringer

Tilslut Polestar-appen til bil

For at kunne bruge Polestar-appens tjenester skal appen først forbindes til bilen.

Når en hovedbruger (administrator) har tilsluttet sin app til bilen, kan yderligere brugere tilføjes.

Kontroller, at bilen holder et sted med mobildækning, og at din telefon har internetforbindelse, samt at Bluetooth er aktiveret.

Du behøver ikke at have indlogningsoplysningerne til dit Polestar ID og bilens identifikationsnummer tilgængelige. Polestar ID kan oprettes ved at logge ind på Polestar-appen, og bilens identifikationsnummer finder du eksempelvis i forruden eller på midterdisplayet.

Den første bruger, der tilslutter sin app til bilen, skal være logget ind på Ejer-profilen og vil blive administrator. Ved tilslutning af en administratorkonto skal samtlige bilens nøgler findes i bilen. Har du mistet en af nøglerne, skal du kontakte et værksted for enten at bestille en ny nøgle eller spærre den tabte nøgle.

For øvrige brugere (ikke-administratorer) er det nok, at en af bilnøglerne findes i bilen.

Log ind på Polestar-appen og i bilens midterdisplay med dit Polestar ID.

 Note

For at få en mere tilpasset oplevelse og support anbefales det, at hver bruger opretter et personligt Polestar ID.
Kontroller, at datadeling for Polestar Connect er aktiveret.
Gå tilbage til din profil i midterdisplayet, tryk på PS2-21w22-Profilinställningar pil og vælg Digital Key og fjernfunktioner.
Læg nøglen/nøglerne på nøglelæseren i tunnelkonsollens kopholder.
Log på Polestar-appen med dit Polestar ID. Vælg at parre din bil, og følg instruktionerne i appen samt i midterdisplayet.

Skift af telefon

Hvis du allerede har en telefon koblet til bilen og anskaffer dig en ny telefon, skal opkoblingen til den gamle telefon fjernes, inden den nye telefon kan tilsluttes til samme brugerprofil.

Tips ved brug af Polestar-appen

Hvis du oplever forstyrrelser med Polestar-appen, selvom bilen, som appen er tilknyttet, befinder sig udendørs på et åbent sted med mobildækning, og din mobile enhed har god internetforbindelse, skal du kontakte Polestar Customer Support.

Hvis bilen er købt brugt, skal det kontrolleres, at tjenesten Polestar Connect er aktiveret i bilen.

Relaterede artikler