Spring frem til hovedindholdet
Polestar 2

Tættere på klimaneutralitet

Vi har været all-in fra start. Fast besluttede på at skabe en klimaneutral fremtid og indlede en ny æra med bæredygtig elektrisk performance. Men store udmeldinger kræver præcise definitioner. Uden tydeligt definerede mål er det som at jagte enden af regnbuen. Derfor arbejder vi på at komme væk fra halvgennemsigtige definitioner og fører an i en bevægelse for gennemsigtighed i hele bilindustrien.

Artistic, blurry picture of a Polestar 2.

Klimaneutralitet opnås ved enten at udligne udledningen af drivhusgasser ved off-setting eller ved helt at stoppe udledningen. Denne omstilling er helt afgørende for at eliminere udledninger fra transportsektoren og finde nye muligheder.Af den grund sigter Polestar efter klimaneutralitet.Men vi er ikke det første bilmærke, der har lovet at stoppe udledninger. På det seneste har vi oplevet en sand tsunami af udmeldinger om klimaneutralitet, og virksomheder har stået i kø for at offentliggøre deres ambitioner på klimaområdet. Det ser selvfølgelig godt ud på papiret, men virkeligheden er langt fra så simpel.Der hersker stadig meget tvivl om, hvad det egentlig vil sige at opnå klimaneutralitet, og denne tvivl gør det svært at gennemskue løfterne. F.eks. medtager nogle virksomheder offsetting gennem skovrejsning og investeringer i vedvarende energi. Vi erkender, at tredjeparts-offsetting* kan benyttes som en sidste udvej til at opnå emissionsneutralitet og vil være en løsning, der vil være nødvendig fremadrettet, men de muligheder, vi har i dag, er yderst tvivlsomme, og ser ikke ud til at have den ønskede effekt.Endnu værre er det, at de samme virksomheder, som sætter disse ambitiøse mål, fortsætter med at investere i forbrændingsteknologi og fortsætter med at sende biler med forbrændingsmotorer på gaden. Og det, selvom forskere verden over gentagne gange har lagt vægt på, at vi er nødt til sænke vores udledninger drastisk efter 2020 for ikke at opbruge resten af vores CO2-budget og derved gøre det umuligt at nå fuld emissionsneutralitet i 2050.Vi har fået nok af grønne luftkasteller.Så når vi siger, at vi arbejder på at blive klimaneutrale, så omfatter dette et løfte om at reducere vores udledning af drivhusgasser i overensstemmelse med 1,5 graders målet (i modsætning til 2 graders målet) og at sætte videnskabsbaserede mål for at nå derhen. Indtil der bliver udviklet løsninger med dokumenterede resultater, anser vi off-setting for at være en sidste udvej for at opnå klimaneutralitet. Vores fokus ligger i stedet på enten direkte eller indirekte at reducere de udledninger, vi kan. Det indebærer, at alle led i vores værdikæde, fra leverandører til forhandlere, har fokus på at nå vores mål uden at ty til offsetting.Ved at udnytte innovative og cirkulære materialer, indgå samarbejder der kan sikre os vedvarende energi, og eliminere udledninger i vores forsyningskæde, tager vi håndgribelige skridt mod vores mål.Polestars strategi er ambitiøs. Vi sigter efter at sige farvel til en tradition af uigennemskuelighed i bilindustrien og gå nye veje for at finde nye muligheder og anderledes måder at tænke på, der kan være med til at accellerere omstillingen til klimaneutralitet.Vi jagter andet en enden af regnbuen. Vi har et konkret mål. Og vi er på vej derhen.

*Tredjeparts-offsetting er defineret som en kompensation af drivhusgasudledning ved at tilbyde en udledningsreduktion et andet sted, der ikke ville have fundet sted uden finansiering fra et offsetting-program.

Relateret

Polestar Drive-In-Support

Har du brug for gode råd til kørslen i din Polestar, app- og digital nøgleparring, Google Maps eller noget andet relevant? Vi er her for at hjælpe dig og gøre din oplevelse i din Polestar endnu bedre. Glæd dig til næste invitation til Polestar Drive-in Support. Så skal du tage et kig forbi vores Polestar Space, og lade vores specialister guide dig og forkæle din Polestar - påregn cirka 60 minutter.