Spring frem til hovedindholdet
Polestar 2

eCar Expo 2019

Ude godt, hjemme bedst. Selvom både Polestar 1'eren og Polestar 2'eren efterhånden er verdenskendte, så er der nu noget særligt ved at være hjemme i Göteborg. Det er her, brandet har sin oprindelse. Hvert event her er en kærkommen mulighed for at "vende hjem" – selvom vi har været her hele tiden. Sådan var det også med eCar Expo 2019, en tre-dages festival om alt, hvad der har med e-mobilitet at gøre.

Event visitors inspecting Polestar cars at Ecar expo 2019.

eCar Expo 2019 fandt sted i Svenska Mässan i hjertet af Göteborg og bød bl.a. på en åben Polestar-stand: Én hvid væg prydet med ét Polestar-symbol, én Polestar 1 og én Polestar 2. Ude foran messen stod endnu en Polestar 1 og flankerede indgangen sammen med en Volvo P1800 coupé retrofittet med et fuldelektrisk transmissionssystem. Vi bryster os af at være fremadskuende, men det betyder ikke, at vi på nogen måde skammer os over, hvor vi kommer fra. Og Polestar 1 kunne ses som en hyldest til P1800'erens forskellige versioner.

Bag ved den obligatoriske gyldne skranke hang et skema over Polestar 1-ture, som forventningsfulde gæster kunne skrive sig op på. Inden der var gået en time, var alle tider taget til en tur rundt i Göteborgs frostramte gader i Polestars performance-hybrid.

Ved eventet kunne man også opleve et interview mellem Polestar CEO Thomas Ingenlath og biljournalisten Håkon Matson. De to fik sig en snak om alt fra Thomas' baggrund som designer, til dimensionerne på den kommende Polestar 3. Spurgt ind til, om han kunne betegnes som en traditionel CEO af Matson, var svaret prompte: "Jeg kan betegnes som Thomas Ingenlath". Et svar der blev belønnet med klapsalver fra et publikum, der har fulgt Polestars udvikling gennem de sidste to år. Thomas Ingenlaths svar var meget sigende i forhold til hans tilgang til Polestars og hans egne målsætninger: Ved at være kompromisløs, tro mod sig selv og modig nok til at gå egne veje, kan man agere ledestjerne for andre.

Den er vores hjemby med på.

01/09

Relateret

Black Polestar 2 from behind driving in a winter landscape

5 råd til din Polestar i vintervejret

Når vinterkulden banker på din bildør, er det vigtigt at være godt forberedt. Her har vi samlet fem gode råd, der hjælper dig med at tackle alt fra vinterhjul og dæktryk til dug på ruderne og bremsevedligeholdelse.