Fem spørgsmål til Sofia Björnesson

Er der sammenhæng mellem, hvad folk tror, du laver, og hvad du egentlig laver?

Jeg tror, folk ser mig som én, de kan spørge om alt og altid få et svar. Uanset om det er om bilerne, deres beskaffenhed, specifikationer, kommende events, og så videre. Det er forståeligt nok, for i alle de projekter, jeg har været involveret i, har mit arbejde altid været at vide alting og kunne svare på alle spørgsmål. Så når nogen uden for Polestar spørger mig, hvad jeg laver, er det svært at komme med et hurtigt svar. Det er vist meget normalt for Polestar, for alle er involveret i alle mulige projekter. Men min stillingsbetegnelse er Commercial Project Manager. Jeg er ansvarlig for den kommercielle side af bilprojekterne, og sammen med det tekniske team sørger jeg for, at vi har et attraktivt produkt, når det kommer til pris, antal, alt muligt. Hvordan vi promoverer bilerne på bedste vis, hvordan vi lancerer dem, alt dét er mit ansvar. Siden maj har jeg været manager i Commercial Cars-afdelingen. Mit team og jeg sørger for alle de biler, der bliver brugt til offentlige events, fremvisninger, photoshoots, reklamer, presseevents og andre aktiviteter. Hvis nogen i Polestar har brug for en bil til en reklamekampagne eller for eksempel Beijing Motor Show, så sender de en forespørgsel til mit team, og så får vi det til at ske.

Fortæl os om en trend, som påvirker dit arbejdsområde lige nu.

Det må være elektrificeringen. Som elbilfirma er vi et omdrejningspunkt i den trend. Vores kunder forventer, at vi ved alt om elektrificering, elektriske produkter, opladning og alt muligt relateret. Den viden er noget, som vi er nødt til at tilegne os og give videre til så mange som muligt. Jo flere folk der tager elektrificeringen til sig, des bedre! Og selvfølgelig håber jeg inderligt på at elektrificeringen ikke kun er en trend, men sådan som udviklingen er i øjeblikket, tror jeg ikke, det er tilfældet.

Hvad er din yndlingsopfindelse (ud over elektriciteten)?

Det må være cyklen! Især nu hvor mine børn har nået en alder, hvor de selv kan cykle rundt til venner og fritidsaktiviteter, for så er de mindre afhængige af, at jeg kan køre dem rundt. Det er ren win-win for alle. Jeg har altid syntes at cykling var en meget behagelig og afslappende måde at komme rundt på. Og bæredygtig selvfølgelig. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal begynde at cykle på arbejde. Det er ikke sket endnu, men…altså. En eller anden dag.

Hvad har ændret sig på dit arbejdsområde i de sidste 10 år?

Wow. Vildt meget! Jeg har arbejdet for Polestar i fire år, men før da arbejdede jeg som Product Manager for SKF i afdelingen for kuglelejer til biler og lastbiler. Så jeg har ændret område fuldstændigt til en mere ad-hoc stilling med en praktisk tilgang, hvor der skal træffes hurtige beslutninger. Jeg har altid elsket et fleksibelt arbejdsliv og at løse problemer. Jeg er helt sikkert ikke den passionerede type, når det kommer til PowerPoints og Excel-ark, selvom jeg er nødt til at bruge dem i ny og næ. Hvis vi skal se mere generelt på, hvad der er sket i de sidste 10 år, så er det ret vildt, hvad der er sket inden for digitaliseringen. Det er både en velsignelse og forbandelse, fordi vi er blevet så afhængige af hurtig pålidelig WiFi og internet. Kan du for eksempel overhovedet huske dengang, vi gik til møder og lavede præsentationer med overheads? Tænk bare på, hvad vi kan gøre med vores computere i forhold til for ti år siden, for ikke at nævne vores mobiler. Virtuelle møder har aldrig været nemmere og tak for det da, når man tager vores situation i betragtning. I mit arbejde kommunikerer jeg med så mange forskellige mennesker på stort set alle platforme, der er derude. SMS'er, mails, opkald, Skype, Teams, WhatsApp, WeChat, sociale medier, you name it. Uden min smartphone ville jeg være på den. Så digitaliseringen har helt sikkert gjort en kæmpe indvirkning på mit arbejdsområde.

Hvad gør dig håbefuld for fremtiden?

Da COVID-19 begyndte at sprede sig, stod verden nærmest stille i et øjeblik. Alle spurgte: "Hvad sker der?" og begyndte langsomt at tænke over de store spørgsmål. Som for eksempel hvordan vi kan tage os bedre af hinanden og den verden, vi lever i. Vi var nødt til at se med egne øjne, hvordan vores industrier påvirker miljøet, ved at opleve hvordan luften blev renere, da fabrikkerne lukkede ned og trafikken på vejene reduceret. Vi indså, at vi ikke behøver at rejse så meget, og at vi ikke behøver at flyve tusindvis af kilometer for at tage til et forretningsmøde, når vi har store digitale platforme at gøre det på. Hvis bare vi kan fastholde den ro og indsigt, så har jeg forhåbninger om, at vi kan skabe nogle nye og mere bæredygtige løsninger for fremtiden. I den proces ligger selvfølgelig også vores fremskridt med elektrificeringen og elbiler. De er nogle vigtige skridt mod en bæredygtig fremtid, men også mod en fremtid, hvor vi kan opretholde vores niveau af mobilitet.