"Foreign Object Debris": Yngve Holen føjer ny kontekst til konsumerisme

"Foreign Object Debris" er navnet på Holens udstilling på Beijings X Museum. Den undersøger temaer inden for konsumerisme, beslutningstagning og teknologiens stadig større indvirkning på den menneskelige hjerne. Chima-figurer fra den udgåede LEGO-serie er skaleret op og kreeret med bronze som et legende take på ressourcemangel og -ulighed. Træfælgene trækker paralleller mellem det naturlige miljø og den stigende inkorporering af teknologi i vores dagligdag. En enkelt Polestar 2-forlygte, hængt op vertikalt, sætter spørgsmålstegn ved den emotionelle side af forbrugskulturen.

Kan du kort forklare "Foreign Object Debris"-projektet?

Det er titlen på udstillingen på X Museum. Det er min største soloudstilling til dato og min første i Asien. Den strækker sig over otte gallerier med et par små rum ind i mellem, og titlen binder alle de viste værker sammen. Jeg arbejder ofte med at tage ting ud af kontekst. Og rekontekstualisere dem. At tage noget ud af et fungerende system for at se på det fra en anderledes vinkel for at få en bedre forståelse. Jeg tænkte, det var et godt udtryk til at beskrive det her forhold mellem at være uden for et system, men også være en del af ét. Udtrykket "foreign object debris" stammer fra luftfarten. Det henviser til genstande, der er blevet glemt eller tabt i et fly under dets konstruktion, og som nu flyver rundt deroppe i flyet: Et glemt objekt, som er til fare for flysikkerheden.

Hvad er de centrale temaer i denne udstilling? Hvilke budskaber ville du gerne kommunikere ud med den?

Det har krævet en masse tilpasninger i løbet af de toogethalvt år, jeg har arbejdet på projektet. Det har ofte handlet om kollektive oplevelser, som f.eks. at være ude at flyve, og jeg tror, at den her udstilling handler mere om en enkelt persons syn på noget i forhold til forbrug. Det handler om ressourcer, og hvordan de bruges, men også om forholdet mellem objekt og krop og om former og lyster. Fælgen, huset, dyrehybriderne i bronze i kamp om ressourcerne. Selv forlygten. Det er meget fokuseret. Der er derfor dejligt at have både Barbie-huset og figurerne. På samme tid et scenarie med krig og hjemligt forbrug. Jeg overvejede Castle Grayskull fra He-Man, men det var alt for…macho. Det fungerede bedre med Barbie-huset. Det er en god blanding.

Castle Grayskull er heller ikke særligt diskret.

Nej. Slet ikke.

Et fremtrædende tema igennem Holens værker er menneskehjernen. I tidligere projekter, som "Parasagittal Brain" så man kunstneren dissekere kedler med varmt vand som en måde at repræsentere hjernens måde at tænke på sig selv. Ikke overraskende er disse temaer også vævet ind i hans seneste udstilling.

Hvordan undersøges din interesse for hjerne i denne udstilling?

Jeg har før lavet et magasin, der hed ETOPS, samt et spil på luftfartøjer, der omhandlede hjernen. Der var ni-ti interviews, som vi udgav, der handlede om neurologi. Mange af overskrifterne er blevet brugt til bronzefigurerne i udstillingen. Barbie-huset hedder "Neuroeconomics" og refererer til studiet af menneskets beslutningstagen. Så på en måde handler det om, hvordan lyster formes og implementeres og hvad der giver os impulsen til at ville eje noget. Der sker mange ting i underbevidstheden, mange ting, der er med til at beslutte, hvad vi gør, som ikke ses, når vi så tager beslutningen.

Du undersøger også hvordan teknologiske fremskridt ændrer vores adfærd. Med henblik på dette, hvad er så dit take på skiftet til elektrisk kørsel?

Jeg elsker elbiler. Jeg elsker ikke at skulle snakke teknik. Det er så kedeligt. Jeg har aldrig været motorinteresseret. Min interesse for biler handler udelukkende om form. Jeg har en elbil her i Oslo. Norge er allerede gået ind i den elektriske tidsalder, ville jeg mene. I forhold til biler, er der bare så mange af dem, så man er tvunget til at se på dem. Så hvad nu hvis jeg brugte tid på at gå rundt i Oslos gader, hvad ville det give mig? Hvad ville det sige mig om samfundet? Hvilke æstetiske inputs ville det give mig?

Hvorfor benytte bildele? Startede det med "VERTICALSEAT"-installationen eller med noget andet?

Jeg brugte kofangere fra biler ret tidligt. Jeg fandt en kofanger, da jeg var en fattig studerende, som jeg satte sammen med en vaskemaskine til en samlet skulptur. Hele den forestilling handlede om renlighed. Den hed "Sensitive to Detergent", og jeg skabte skulpturer som skulle holdes på sammen måde, som man holder bil. Tromlen i vaskemaskinen lignede et hjul, så jeg tænkte, det ville være sjovt at bytte hjulet ud med vasketromlen. Indeni var der en 3D-printet kylling i vaskbare materialer. Hvis du købte den, ville du være nødt til at støve den af og vaske den som en bil. Jeg tror, det var begyndelsen på mit arbejde med biler.

Hvorfor lige en forlygte? Hvorfor hedder værket "heart"?

Jeg har før arbejdet med forlygter. Til udstillingen i X Museum så jeg på alle mulige slags elbiler, men jeg endte med at benytte mig af Polestar. Jeg kunne lide udtrykket med Polestar-lygten. Det var sjovt, hvordan man ved at tilte den kunne få Torshammeren til at ligne et "y", som jo er mit forbogstav. Den lignede nærmest et hjerte på en måde, et hjerte revet ud af brystkassen, når den vendte sådan. Jeg har heller aldrig brugt de orange lys før, normalt bryder jeg mig ikke om dem, men den her havde en nærmest ferskenfarvet LED-fornemmelse, som jeg syntes passede ind både æstetisk og i forhold til konceptet. Jeg kunne også godt lide at spille på de faktum, at jeg er skandinav og laver en forestilling i Kina.

Du har også en varig interesse i forbrugskultur og produkt-fetichisme. Hvad er dit take på skiftet til mere cirkularitet og bæredygtighed?

Der er ingen vej uden om. Det er sikkert. Sådan skal det være. Mange af mine tidligere værker handler om den her idé om forfejlet skalering. F.eks. du tager et stykke kød, du kører rundt i en bil, men du opfatter aldrig hvor mange af dem, der er derude. Du er i den her individualiserede boble, hvor alt giver perfekt mening, og pludselig opstår sådan noget som dieselskandalen, som viser dig et billeder af ufatteligt mange biler, som ikke kan komme over grænsen. Jeg har altid været interesseret i, hvad der ville ske, hvis distributionssystemer skulle bryde sammen eller fejle, så ting begyndte at strande rundt omkring. Du ville fysisk kunne mærke alle de ressourcer, der bliver brugt. Jeg har altid været interesseret i det øjebliksbillede.