Goodwood Festival of Speed 2019
Det er officielt. Vi er festivalgængere. Her hos Polestar er vi lige så ellevilde med festivaler som alle andre. Men for os er det hverken Roskilde eller Northside, der gør det. For os findes der kun én rigtig festival.
Goodwood Festival of Speed.
Den afholdes hvert år i juli ved Godwood House, et fornemt hjem i South Downs nær Chichester. Festival of Speed (FOS) blev grundlagt i 1993 af Charles Gordon-Lennox, den 11. Duke of Richmond. FOS bliver beskrevet som "motorsportens ultimative sommerhavefest" og tilbyder besøgende en unik mulighed for at komme tættere på de forskellige performancebiler og -motorcykler fra fortiden og fremtiden. First Glance Paddock er stedet, hvor man kan komme helt tæt på køretøjerne, og hvis man vil se dem i aktion, så er det fra sidelinjen til den famøse Hillclimb, hvor køretøjerne hviner og brøler for at komme op. Medmindre man er en elbil, så hvisker man selvfølgelig.
01/20
Sidste år var vores første optræden. Og vi var så vilde med det, at vi vendte tilbage året efter, denne gang med en Polestar 2 for at fortsætte traditionen med at lade publikum komme helt tæt på det nyeste, vi har at tilbyde fra bilernes verden. Vi deltog også i Hillclimb'en med folk som Charlie May og Jack Harding og Polestar CEO Thomas Ingenlath, der sad som co-pilot, mens Polestar 1'eren fløj over bakketoppen. Og selvfølgelig var Polestars stand på Goodwood et minimalistisk udtryk for den reneste progressive performance, bygget op om forrige års succes.
Tag et kig i galleriet for at se, hvorfor det lige er West Sussex-festivalen, vi ser mest frem til hvert år.