Hollywood er i stødet: Er elbilernes tid på det store lærred kommet?
Hollywood-stjerner kommer og går. Hollywood-biler gør det samme. De køretøjer, vi ser på det store – og lille lærred – kan sætte sig i vores bevidsthed eller passere forbi ubemærket. Når de skaber varig genklang, kan de gå hen og nærmest blive en karakter i sig selv og opnå nær legendestatus. Efter Polestar 3's optræden i HBO's populære serie Succession tog vi en snak med dem, der kender Hollywood indgående, for at finde ud af, om en elektrisk bil kan opnå samme store berømmelse.
Film- og TV-historien byder på en lang række biler, der kan måle sig med deres medstjerner. Det er svært at forestille sig Batman uden Batmobilen. Tilbage til fremtiden skabte et kulturfænomen, men hvor ville Marty McFly og Doc Brown være uden deres DMS DeLorean? Steve McQueen blev indbegrebet af kamerakarisma, men det var uden tvivl hans 1968 Ford Mustang GT ´Bullit´, der førte ham dertil.
Petersen Automotive Museum ligger lige midt i Los Angeles og spiller en central rolle i fortællingen om bilbranchen og dens indflydelse på popkulturen. Kurator Jonathan Eisen er af den opfattelse, at de bedste film- og TV-biler fortæller noget om den rolle, de tilhører.
"Da biler er så allestedsnærværende, er de et symbol på den karakter, vi kigger på. En mand, der kører en minivan, er en familieperson, og det ved vi øjeblikkeligt. En hærget, gammel Pinto fortæller os mere om en person end 10 minutters dialog. Sådan har det været i umindelige tider. Lige fra Gøg og Gokke, der kører i en gammel spand, til The Fast and the Furious er en bil en forlængelse af en rolles personlighed".
01/03
Bilen har altid været en del af fortællingen på lærredet, men med det skiftende kulturelle landskab og de miljømæssige overvejelser i alles tanker står det klart, at elbiler begynder at indtage en mere central rolle.
En ny undersøgelse fandt, at i de sidste fem år er antallet af elbiler på film steget med over 140 %. Eisen mener, at denne stigning tydeligt kan ses i, hvordan elbiler bliver portrætteret i popkulturen.
"I 80'erne og 90'erne var elbiler en kilde til komik. Det havde bestemt noget at gøre med den slags elbiler, der var på markedet, men i brugen af en bil til at reflektere en persons karakter, var personer, der kørte elbiler, altid nogle skøre kugler. Men nutildags er elbiler i popkulturen blevet et hverdagsfænomen. En elbil er ikke længere nødvendigvis et statement. Det er blot en bil, for de er en del af hverdagen nu".
2023's største filmbegivenhed var premieren på Barbie. Filmen har allerede tjent over en milliard dollars ind i billetsalg, og det er ikke noget tilfælde, at filmens hovedpersoner kører i elbiler. En custom, elektrisk 1956 Corvette til Barbie og en EV Hummer til Ken. Det tyder på, at der er ved at ske et skift i underholdningsbranchen, men går instruktører og manuskriptforfattere bevidst efter elbiler, når de står over for valget?
Biljournalist Jon Alian Guzik skriver for Hollywood Reporter, og han ser en forskel mellem kreativ frihed og product placement. Det er måske ingen hemmelighed, at marketingafdelinger og filmproducenter har et tæt forhold, men filmstudierne er samtidig bevidste om ikke at bruge product placement for åbenlyst. Guzik mener, at dette især gælder bæredygtighed: "Alle jeg har snakket med, fra forfattere og instruktører til producere, siger, at det skal tjene showet i stedet for at være tvunget ind".
Brand-deals og -partnerskaber mellem bilmærker og medieselskaber er ikke en ny ting, men det øgede fokus på elbiler og bæredygtighed er. Dette års Superbowl-reklame med Will Ferrell annoncerede partnerskabet mellem General Motors (GM) og streaminggiganten Netflix og deres "Entertain to Sustain"-initiativ, der promoverer brugen af elbiler.
Elbilernes popularitet foran kameraet vokser, men er det muligt, at verden på TV og film er med til at skabe en mere bæredygtig verden, eller er det den anden vej rundt? Guzik mener, det er begge dele.
"Når det kommer til biler og popkultur. Så følges de ad. Biler afspejler, hvad der sker i moderne kultur og derefter film, og film skaber en hyperudvandet version af, hvad moderne kultur er, og det sætter scenen. Især i USA er der en stærk interesse for både elbiler og bæredygtighed som helhed. Så hvis folk går virkelig meget op i film og bæredygtighed, vil de selvfølgelig også bruge mange flere elbiler og sætte mere fokus på bæredygtighed i disse dele af popkulturen".
01/02
Californien har en af de mest progressive klimapolitikker i USA. Delstaten er på mange måder ground zero for bæredygtighed. Størstedelen af den amerikanske underholdningsindustri og dens forfattere bor stadig i Los Angeles, og for Guzik er det tydeligt at se den indflydelse på de ting, der bliver produceret.
"Hvis du bor i en kultur, især i Hollywood, hvor folk kører i elbiler og lader deres biler op og sætter solpaneler op på tagene og batterier i deres huse, så smitter det af på det, du skriver".
Den elektriske bil gør sin ankomst på det store lærred tydelig. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal vente på den første elbilstjerne – en bil, der bliver til en karakter, der får legendestatus? Ser Guzik det ske snart?
"Vi er ikke nået dertil endnu. Måske inden for de næste par år. Jeg tror, at så snart man ser Dom Torette i måske Fast and the Furious 14 køre rundt i en elektrisk Dodge, så tror jeg, det vil fungere, men vi er der ikke endnu".