Mikroskopisk rum, makroskopisk indflydelse
Mikrorum blev til af nødvendighed.
Bymiljøer er på sin vis defineret ved manglen på plads. Og med over halvdelen af verdens befolkning bosiddende i dem, er mange byer rundt om på kloden hurtigt ved at løbe tør for tilgængelig plads. Stigende huslejer og -priser gør traditionelle boliger uopnåelige for mange. Som svar herpå startede mikrorum-bevægelsen.
Men den sluttede ikke her.
Klimakrisens krav om hurtig og øjeblikkelig handling har givet mikrorummet en ny rolle. Da de kræver færre ressourcer, optager mindre plads og har en mindre påvirkning igennem konstruktion og vedligehold, er mikrorum nu en økonomisk og geografisk løsning. Og en miljømæssig én.
En FN-undersøgelse – få et overblik her – har vist, at en reduktion på 20 % af boligers arealmæssige størrelse pr. indbygger kan lede til en reduktion på 50-60 % i emissioner under opførelsen. Det kunne også lede til en reduktion på 20 % af opvarmnings- og nedkølingsbehovet gennem husets brugsfase. Mindre rum betyder en reduktion af urban udbredelse og risiko for ødelæggelse af vild natur. Og det reducerede behov for materialer betyder samtidigt et reduceret behov for ressourcer.
I denne nye rolle som en mere bæredygtig løsning ses mikrorum nu i nye lokationer uden for byerne.
KOJA er visionen, der blev til virkelighed for den finske designer Kristian Talvitie. Og man finder det hverken blandt Hongkongs skyskrabere eller i Sydney eller i Toronto. Talvities mikrorum ligger på en bakketop med udsigt til en sø i den sydlige Finland – lige uden for landsbyen Fiskars for at være helt præcis. Som en frøkapsel med panoramavinduer hænger den i toppen af et træ, hvor KOJA viser, at dens potentialer er omvendt proportionale med dens størrelse. Den giver besøgende en måde at fordybe sig i naturen på. Den kan styrke båndet mellem folk og deres naturlige omgivelser og i samme ombæring skabe en ny og mere personlig følelse af, hvor presserende klimakrisen er.
Ideen om den så dagens lys som et bidrag til 2021Polestar Design Contest – hvor den modtog hædrende omtale – og dens design er minimalistisk, dog udtryksfuldt, underspillet dog markant. Den er lavet af så lidt materiale som muligt og så få komponenter som muligt for at demonstrere, at design kan være et værktøj til at gøre bæredygtige løsninger attraktive. Sagt på en anden måde kan design være med til at gøre forbrugerens ønske til det rette valg.
Yderligere er det værktøjet, der gør disse mikrorum, fra koreanske "blank canvas"-mikrolejligheder til tyske skibscontainere, til mere end bare et miniaturemiljø. Bagbelyste glaspanelhylder og hvideg får denne 65 m2 store mikrolejlighed på Manhattan til at føles overraskende rummelig. Integrerede møbler og spejle gør dette Taipei-baserede tidligere pianostudio til en lys og luftig mulighed. Og den førnævnte finske træhytte har panoramavinduer og et gennemsigtigt tag, der maksimerer følelsen af rummelighed og forbindelsen til den omkransende skov.
Mikrorum har fundet relevans gennem økonomisk og geografisk nødvendighed. Og nu, gennem miljømæssig nødvendighed, er de blevet endnu mere relevante.
