Journal 17
Polestar Precept er landet med et brag. På trods af aflysningen af Genève International Motor Show kan man stadig mærke krusningerne fra Precept'ens ankomst.
Polestar Precept
Det her har til dels noget at gøre med, hvad Precept er. Noget, det bestemt ikke er, er en konceptbil, hvis eneste eksistensgrundlag er at vise hvordan biler kunne se ud i en fremtid med en uendelig mængde ressourcer. Precept skal vise, hvordan biler burde være. Det er et roadmap til fremtiden, en fysisk manifestation af Polestars ambitioner og vores løfte om en bæredygtig fremtid. Den er det modsatte af en konceptbil. Det er en commitment-bil. Den er det næste skridt.
Pressen har også fået nys om det. Selv en hurtig skanning af artiklerne udgivet i det sidste par uger viser, at Precept'en bliver anerkendt, for hvad den er. Et løfte til indfrielse i den nærmeste fremtid i stedet for en uopnåelig vision langt ude i fremtiden. Se bare her:
"Precept'en er en sedan med at skarpt udseende, og selvom Polestar endnu ikke snakker om dens performance, så er det nemt at forestille sig en produktionsklar version af denne elbil, som virkelig rykker". – The Verge
"Mange af disse koncepter kigger mod horisonten, men i 2020 stillede Polestar skarpt på en lidt kortere horisont". – Roadshow by CNET
"Polestar har fremlagt en plan om, at fremtidens interiør skal indeholde bæredygtige letvægtsmaterialer, og nu kan vi se det første resultat af deres arbejde". – Motor Trend
"Sammenlignet med mange andre konceptbiler ser Precept'ens interiørdesign ret diskret og realistisk ud". – Car and Driver
Bilen skabte ligeså meget furore blandt offentligheden. Polestar China afholdte et timelangt panelprogram med toppersonligheder inden for branchen, som diskuterede alt om Precept'en, og hvad den symboliserer, mens op mod 15 millioner så med.
Og Precept'en symboliserer den næste fase inden for elektrisk mobilitet. Én som ikke kun hører hjemme på bilmesserne. Precept'en er beviset herpå: Bæredygtige materialer indvendigt og udvendigt kan være med til at reducere spild og give premium et nyt udtryk. Indbyggede systemer kan blive mere reaktive og intuitive, end de har været indtil videre. Designsprog er under konstant udvikling. Og hvad der er vigtigst, er alt dette lige om hjørnet.
Dette er uden tvivl den vigtigste pointe, vi vil skabe med Precept. Der skal ske ændringer, og de skal ske nu. Det har Polestar CEO Thomas Ingenlath slået fast i en række nyligt udgivne publikationer. "Måden, som elektrificeringer implementeres på, er ikke tilfredsstillende og alt for langsom"; sagde han i et interview med Automotive News Europe. "Vi er nødt til at begynde at snakke om det næste skridt".
"Bare at reducere CO2 er et forkert fokus", fortsatte han. "Lad os være ærlige. Det er ikke et spørgsmål om at reducere CO2, men om at fjerne den. Bilen, der ikke producerer CO2, dét skal væres vores mål".
Emissionsfri kørsel bliver ofte skudt i dækkene af tilhængere af forbrændingsmotoren at udledningerne ved produktionen af elbiler er høj. Og de har til dels ret i deres antagelse. Men præcis som det er en rejse mod en fuldelektrisk fremtid, er det også en rejse mod CO2-neutralitet og fuldkommen bæredygtighed. Skridt for skridt kommer vi nærmer vi os, og hvert skridt er vigtigt. Ét skridt er for eksempel at upcycle brugte og udsmidte materialer til indvendige og udvendige komponenter, såsom eventyret om PET-flaske der bliver til smukt 3D-strik. Eller brugen af bæredygtige materialer som – bogstaveligt talt – vokser op af jorden, såsom hørkompositterne fra det innovative schweiziske firma Bcomp, som også er at finde i Precept'en.
At kalde Polestar Precept for det "næste skridt" er måske ikke dækkende, for vi er allerede i gang med at tage det. Det går i den rigtige retning, og vi håber, at branchen følger trop.