Lyden af Polestar 2
Elektrisk fremdrift er vejen frem. Elmotorerne bringer simpelthen så mange fordele med sig, at det slet ikke giver mening at sammenligne dem med forbrændingsmotorer. Der er kun et punkt, hvor de har noget, som det elektriske drivsystem ikke kan give: larm. På trods af den nogle gange øredøvende larm, så var den velkendte rumlen også et sikkert varsel om, at en bil nærmede sig.
Elkøretøjer har ikke dette indbyggede lydalarmssystem. For os vil elbilernes stilhed være en fordel, men vi indrømmer gerne, at det ikke er helt optimalt i forhold til fodgængere, når de ikke kan høre en Polestar nærme sig.Flere steder i verden er der indført regler, som pålægger elbiler at have en eller anden form for system, som udsender lyd ved hastigheder under 20-30 km/t – alt efter markedet. AVAS."Acoustic Vehicle Alerting System", som AVAS står for, er det system, som giver de fuldelektriske Polestars deres lyd. Og eftersom vi selv kan designe lydene, har vi valgt, at vores biler ikke behøver at lyde som et blafrende telt i en orkan. Vi gik i stedet efter et "bæredygtigt og ansvarsfuldt lyddesign". Lydene skulle være ikke-invasive og ikke-forurenende, men kunne indgå naturligt i det urbane lydlandskab. Derudover skulle de også være genkendelige, og lokalisérbare – altså det skal være muligt at høre, hvor lyden kommer fra.Den skulle også gøre det muligt at vide, hvad den pågældende Polestar-bil var i gang med alene ved lyden. Til det formål har lydingeniørerne udviklet tre markante lyde til, når Polestar'en kører, bakker og holder i tomgang.
Kørelyden er blevet beskrevet som en "diskret blanding af støjelementer, som minder om vejstøj, og en lyd, som minder om en elektrisk motor". Det giver en genkendelig lyd udefra, som nemt kan maskeres indefra. Så ved fodgængerne, at det er en Polestar, som nærmer sig og ikke Tusindårsfalken. Lyden, når der bakkes, minder på mange måde om lyden fra større køretøjer, den er bare mere raffineret og diskret. Tomgangslyden er en opbygget sammensætning af luftige lyde, så folk omkring ved, at Polestar'en står tændt, selvom den holder stille.Det var selve lydene. Men der er mere til dem end som så, for de blev skabt med fokus på formålet.Først skulle højttalerens placering optimeres. Den skulle sidde i the sweet spot – dér, hvor man opnår den maksimale effekt udenfor med den mindste forstyrrelse indenfor. Polestar 2'erens passagerer behøver ikke at blive mindet om, at den kører.Derefter begynder teamet på "sound sketching": At forbinde softwaren til lyddesign med højttaleren for at teste forskellige lyde, i henhold til både brand-guidelines og optimale frekvensområder.Så er det tid til den første tuning. Lydene hentes ned til bilen og forbindes til forskellige signaler fra bilen, såsom hastighed. Så justeres og redigeres de, indtil de opfylder de gældende lovkrav.Et lytterpanel rekrutteres til det næste skridt: Test af bilen. Her bliver bilen kørt, som var det i den virkelige verden, så lydenes effektivitet kan blive målt.Til sidst verificeres det hele og Polestar 2 har nu fået sin helt egen lyd.Lyddesign finder helt nye anvendelsesområder med elbilernes lydløse indtrængen på markedet. Det er grænseland for lydingeniørerne: et ukendt terræn, hvor der kan eksperimenteres og tænkes ud af boksen.Og i det fjerne kan man høre lyden af en Polestar.Læs mere om de forskellige sikkerhedsfunktioner og -innovationer, som sidder i Polestars biler ved at klikke her.
