OTA-opdateringer
FAQ
Vi udsender løbende OTA-softwareopdateringer til Polestar 2 for at forbedre funktioner, ydeevne og brugeroplevelse. Når en ny opdatering er tilgængelig, vil bilen automatisk informere dig om, at den er klar til download og installation.
Opdateringerne rulles ud trinvist, så tidspunktet for tilgængelighed kan variere fra bil til bil. Hvis din bil er på værksted, vil den nyeste software blive installeret automatisk.
OTA-opdateringen indeholder følgende trin: Softwarepakken downloades automatisk i baggrunden, når du kører, hvis "Automatisk download" er valgt under Indstillinger. Det er muligt at sætte indstillingen til "Manuel download" i stedet for. Pakken er forholdsvis stor, og den kan tage noget tid at downloade – regn med et par timer. Dette koster ikke noget. Hvis du stopper kørslen, inden din download er afsluttet, fortsætter den automatisk, hvor du slap, næste gang du kører. Når softwarepakken er klar, vil din bil, næste gang du starter den, give dig besked om, at softwaren er klar til at blive installeret og give dig detaljerede instruktioner om, hvad du skal gøre.
Batteriet skal være ladet mindst 40 % op, for at installeringen kan gå i gang. Du vil kunne vælge at starte installeringen med det samme eller senere, hvilket vil få meddelelsen til at forsvinde. Du kan finde den igen ved at swipe ned fra toppen af skærmen for at tilgå meddelelser. Installeringen vil tage ca. 90 minutter, og du vil ikke kunne bruge bilen, mens opdateringen er i gang. Du bør ikke sætte bilen til opladning under denne specifikke installering.
En fuldført installering vil resultere i en meddelelse om, at den er fuldført, på midterdisplayet. Hvis installeringen af den ene eller anden grund fejler, vil bilen rapportere om grunden dertil. Om nødvendigt kontakter du Polestar Support for vejledning. Hvis du ikke er i stand til at genstarte installeringen med det samme, kan du blot fjerne meddelelsen og køre som normalt. Du vil kunne forsøge at installere opdateringen igen på et andet tidspunkt ved at gå til meddelelsesbakken ved at swipe ned fra toppen af skærmen.
Hvis du endnu ikke har modtaget den seneste OTA-softwareopdatering, anbefaler vi, at du forsøger at genstarte systemet.
For at genstarte systemet skal du holde Hjem-knappen inde i 20 sekunder, indtil skærmen bliver sort. Når infotainmentsystemet starter op igen, vil Polestar-logoet vises.
Efter genstarten skal du fortsætte med at køre, så softwaredownloadet kan fuldføres. Downloadtiden kan variere afhængigt af opdateringens størrelse og din forbindelseshastighed.
Hvis opdateringen stadig ikke er tilgængelig efter disse trin, bedes du kontakte Polestar Support for yderligere hjælp.
- Performance-appen er tilgængelig for alle Polestar-førere, men vil give adgang til forskellige funktioner afhængigt af, om du har opgraderet dit køretøj med vores Performance-software. Hvis du ikke har opgraderet med vores Performance-softwareopgradering, kan du kun se funktionen G-måler i appen.
Flere spørgsmål?
Besøg os
Besøg en af vores showrooms nær dig for at se de nyeste biler, snakke med vores specialister eller få en prøvetur.
Polestar Community
En direkte linje til fællesskabets medlemmer og Polestar – og til meddelelser og opdateringer.
Tal med en specialist
Vi sidder klar til det ene eller andet spørgsmål. Lad os starte dialogen.