OTA updates
FAQ
Den seneste OTA-softwareudrulning er version P1.1.23. Den vil være på værkstederne fra december 2024 og vil automatisk blive installeret i alle nye køretøjer eller køretøjer, der allerede er på værkstedet, fra dette tidspunkt og fremad. OTA-udrulningsprocessen begynder trinvist i partier. Det kan tage op til tre uger, før opdateringen når frem til dig.
Se flere oplysninger om den nyeste software i brugervejledningen.
OTA-opdateringen indeholder følgende trin: Softwarepakken downloades automatisk i baggrunden, når du kører, hvis "Automatisk download" er valgt under Indstillinger. Det er muligt at sætte indstillingen til "Manuel download" i stedet for. Pakken er forholdsvis stor, og den kan tage noget tid at downloade – regn med et par timer. Dette koster ikke noget. Hvis du stopper kørslen, inden din download er afsluttet, fortsætter den automatisk, hvor du slap, næste gang du kører. Når softwarepakken er klar, vil din bil, næste gang du starter den, give dig besked om, at softwaren er klar til at blive installeret og give dig detaljerede instruktioner om, hvad du skal gøre. Batteriet skal være ladet mindst 40 % op, for at installeringen kan gå i gang. Du vil kunne vælge at starte installeringen med det samme eller senere, hvilket vil få meddelelsen til at forsvinde. Du kan finde den igen ved at swipe ned fra toppen af skærmen for at tilgå meddelelser. Installeringen vil tage ca. 90 minutter, og du vil ikke kunne bruge bilen, mens opdateringen er i gang. Du bør ikke sætte bilen til opladning under denne specifikke installering. En fuldført installering vil resultere i en meddelelse om, at den er fuldført, på midterdisplayet. Hvis installeringen af den ene eller anden grund fejler, vil bilen rapportere om grunden dertil. Om nødvendigt kontakter du Polestar Support for vejledning. Hvis du ikke er i stand til at genstarte installeringen med det samme, kan du blot fjerne meddelelsen og køre som normalt. Du vil kunne forsøge at installere opdateringen igen på et andet tidspunkt ved at gå til meddelelsesbakken ved at swipe ned fra toppen af skærmen.
Hvis du stadig ikke har modtaget den seneste OTA-softwareopdatering, anbefaler vi, at du prøver at genstarte systemet. Du genstarter systemet ved at holde Afspil/Pause-knappen inde i op til 40 sekunder, indtil skærmen bliver tom. Polestar-logoet vises, når infotainmentsystemet starter op igen. Når genstarten er fuldført, skal du fortsætte med at køre for at lade softwaredownloadningen blive færdig. Det kan tage adskillige timer afhængigt af opdateringens størrelse og forbindelseshastigheden. Hvis softwaren stadig ikke er tilgængelig for dig, efter at du har udført disse trin, bedes du kontakte Polestar Support for at få yderligere hjælp.
Still have questions?
Besøg os
Besøg en af vores showrooms nær dig for at se de nyeste biler, snakke med vores specialister eller få en prøvetur.
Polestar Community
En direkte linje til fællesskabets medlemmer og Polestar – og til meddelelser og opdateringer.
Tal med en specialist
Vi sidder klar til det ene eller andet spørgsmål. Lad os starte dialogen.