Bag designet: interview med Nahum Escobedo
Polestar Precept er et statement, en proklamering af, hvor vi som brand er på vej hen. Ud fra det har vi fortalt meget om de innovative teknologier, materialer og design, som udgør vores Precept. Men vi har endnu ikke været omkring inspirationen bag designet. Derfor har vi taget en snak med Senior Exterior Designer Nahum Escobedo om netop det.
Hvorfor vælge at lave Precept'en meget mere virkelighedstro end de fleste konceptbiler?
Før i tiden lavede vi konceptbiler som en måde at søge grænserne for design og teknologi på. Nu udvikler teknologien sig så hurtigt, at vi kan være meget mere kreative, når det kommer til at fremvise visioner og idéer, som er både konceptuelle og meget tættere på virkeligheden. Folk er interesserede i konceptbiler, selvom de ved, at de aldrig kommer til at se dem på vejene. Og når de så ser, hvad de forskellige brands faktisk sender på markedet, er det ofte skuffende. Vi ønskede ikke at afgive et så misvisende løfte, så vi fokuserede på at designe noget, som både havde et futuristisk udseende og var en smuk bil, man ville kunne komme til at eje i den nære fremtid. Bæredygtighed fylder også meget: vi forsøger at reducere materiale- og ressourcespild. VI ønsker at skabe interessante og smukke biler, men vi skal holde for øje, at der er nødt til at ske forandring i bilindustrien.
Hvad er dit yndlingsdesignelement i Precept'en og hvorfor?
Den var svær! Jeg kan virkeligt godt lide bagenden. Den har det her meget techy og aerodynamiske udseende, den er minimalistisk, den er futuristisk, og alt på den har en funktion.
Er det korrekt at kalde Precept'en for en konceptbil? Ville "commitment car" ikke være mere passende?
Interessant spørgsmål, for ordet "commitment" [forpligtelse] har det med at skræmme folk [griner]. Jeg tænker mere på den som en "near future vision car". Den er vores vision om vores kerneværdier, og den kan næsten bygges. Vi havde aldrig tænkt os at kalde den for en konceptbil. Når jeg tænker over ordet, får "con" mig altid til at tænke på en con artist [bedrager]. En konceptbil er noget som aldrig bliver til noget, den er en illusion. Precept er til gengæld er noget, der sætter standarder. Det er starten på noget nyt.