Håndtering af kønsbias i bildesign: Bethany Martin viser vejen

Mange bruger meget af deres tid i deres biler. For eksempel bruger en gennemsnitlig amerikaner omkring 100 minutter om dagen på at køre. Altså, hvis man bruger næsten 12 timer om ugen i sin bil, vil man gerne sidde godt. Ifølge en ny undersøgelse er komfort under kørslen en af de vigtigste faktorer, når folk køber en bil. Heldigt for os at komfort og forskning er to af Bethanys ekspertområder.

Bethanys job er, at studere hvordan folk passer ind – og interagerer med – vores kommende modeller. Hun sørger for at alle, der vil køre i en Polestar, kan det på behagelig vis. Hun arbejder i krydsfeltet mellem ingeniørskab og design og skal sikre, at begge afdelinger arbejder på at optimere komforten fra et ergonomisk perspektiv.

Vi satte os ned for at få en snak med hende om vigtigheden af at benytte en diversificeret pulje af undersøgelsesemner, hvorfor tilpasning er en central funktion, og hvorfor inklusion er vigtigt for en virksomheds succes.

Hvordan endte du i bilindustrien?

Efter at have læst Human Biology på Glasgow University (hvilket jeg elskede) vidste jeg ikke, hvad jeg skulle lave. En af mine bekendte, der arbejdede for Aston Martin på det tidspunkt, foreslog, at jeg skulle ansøge der som ergonom, og så fik jeg et studiejob. Med det fik jeg en fod indenfor og efterfølgende blev det til en egentlig ansættelse i firmaet. At læse og arbejde på samme tid gav mig også den fordel, at jeg kunne arbejde med virkelighedens ergonomiske udfordringer.

Efter at have arbejdet i syv år for Aston Martin, blev jeg prikket på skulderen af en rekrutteringskonsulent, der ville have mig over i en anden stilling. På det tidspunkt, var jeg klar til at prøve noget nyt, og så blev jeg introduceret til Polestar.

Hvilken rolle har ergonomi traditionelt spillet i bildesign og hvordan er det nu?

Ergonomi gælder for en række forskellige områder inde i bilen og kan omfatte hold med meget forskellige personer inden for eksempelvis HMI (brugerflade mellem menneske og maskine), sædekomfort, og bilens setup. Mange af de traditionelle fokusområder er stadig vigtige, men med forøgelsen af nye teknologier, står landskabet over for forandring. Som en effekt heraf vil det blive vigtigere med ergonomiske overchecks for at undersøge deres påvirkning af folk i bilen. 

Hvordan foretager du dine undersøgelser?

Jeg laver både digitale og fysiske checks, hvorigennem jeg nogle gange indsamler objektive resultater, andre gange subjektive resultater. Når jeg arbejder digitalt, bruger jeg programmer til menneskesimulering til at skabe mannequiner af potentieller passagerer i forskellige størrelser og former. Derefter eksperimenterer jeg med disse mannequiner ved at sætte dem på deres forventede pladser for så at vurdere rummeligheden objektivt set. Det er en hurtigste og letteste måde at foretage ergonomiske undersøgelser på.

Så snart vi har en prototypebil at teste på, går jeg i gang. Til disse tests rekrutterer jeg mandlige og kvindelige deltagere, der er både høje og lave, og som har forskellige holdninger til det at køre. Jeg bruger fysiske test til at indsamle subjektive holdninger fra virkelige mennesker for at sikre, at de forventede holdninger omkring rummelighed stemmer overens med feedback fra virkeligheden.

Hvad undersøger du?

Da jeg startede hos Polestar lå mit hovedfokus på passagerernes siddestilling og berøringspunkter med bilen. Dette har senere udviklet sig til finpudsede designs, der er med til at forbedre komforten og brugervenligheden, og dette var langt hen ad vejen gjort gennem fysiske test i en mock-up (modeller i faktisk størrelse af køretøjer, der bruges til forskellige undersøgelser i udviklingsfasen).

Hvor vigtigt er det at have en diversificeret deltagerpulje?

Det er ekstremt vigtigt. Vi udførte engang en undersøgelse med deltagere, der kun repræsenterede det høje segment, men vi manglede kvindelige deltagere under 160 cm i højden, som er et lige så vigtigt demografisk segment at undersøge. Vi var derfor nødt til at komplementere vores undersøgelser med denne gruppe for at sikre os, at vi havde afdækket alle segmenter. Forsøgene gik godt, og gruppen fandt ting som man som mandlig deltager måske slet ikke havde tænkt på at tjekke.

Hvordan forsøger du at håndtere kønsbias i dine forsøg?

På Vehicle Integration and Ergonomics-holdet tager vi altid højde for det problem. Vi ved, at der eksisterer et bredt spektrum af størrelser og former, som vi alle gerne vil akkommodere.

For eksempel forsøger vi at gøre plads til personer af mindre statur, da dette ofte omfatter flere kvinder. Jeg prøver for eksempel også at overveje andre ting såsom at have længere negle, og undersøger hvordan det påvirker hvilke knapper og håndtag du kan benytte. Mindre kvinder kan for eksempel måske ikke bruge armlænet. I de tilfælde undersøger jeg, om det udgør et problem i relation til andre funktioner og så videre.

Inden for ergonomi er det de små ting, der tæller.   

Kan du give os et eksempel på kønsbias i bildesign?

For ikke så længe siden, desværre, var det almindeligt for kvinder at have behov for ekstra hjælp eller en pude i ryggen for at kunne nå pedalerne komfortabelt. Det skete især i de mere luksuriøse biler, hvor særligt kvindelige bilister var nødt til at modificere deres sæder for at kunne nå pedalerne og køre bilen, og det er ret farligt.

Vores forsøg med blandede køn har demonstreret vigtigheden af at have en lang række sædeindstillinger for potentielle bilister. Eftersom den kvindelige population ofte er mindre af statur, betyder evnen til at kunne køre sædet tilstrækkeligt op og fremad at kvindelige ejere kan opnå den ideelle, komfortable siddestilling, som ikke påvirker negativt deres evne til at nå styretøjet og pedalerne eller deres udsyn.

Vores biler passer til mindre mennesker, og vi prøver at sikre, at sædets indstillinger er omfattende nok til at alle kan køre bilen på sikker vis.

Er det muligt at lave en bil, som alle typer mennesker synes er komfortabel?

Ja, det er det, men der er elementer ved en fysisk bils konstruktion og komponenter, der stiller udfordringer for dem, der designer biler. Derfor er tilpasning et centralt element for passagerkomforten i køretøjer. Det ville være naivt at tro, at man kan skabe ét design, der fuldt ud tilfredsstiller en hel befolkning. Mens hvis man kan inkorporere nogle personliggørende elementer, er man kommet langt i forhold til at akkommodere ens publikums præferencer. Nutildags er såkaldte adgangsfeatures i produkter begyndt at blive mere udbredte, hvilket betyder at vi kan udvide tilfredsheden og brugervenligheden af produkter til at alle mennesker.

Årets tema for Kvindernes internationale kampdag er "inspirér til inklusion". Hvordan resonerer det hos dig og i dit arbejde?

Det er et cool team, som kan fortolkes på forskellige måder. I det arbejder, jeg laver, er inklusion af ejere, førere og passagerer af alle køn i hele befolkningen utroligt vigtigt for at sikre, at en lang række aspekter bliver overvejet i designet af et køretøj. Det er vigtigt at sikre, at alle, der arbejder på tilblivelsen af et ny køretøj, forstår omfanget af variationer blandt bilister og designs.

Hos Polestar synes jeg, at hele holdet er utroligt fremadskuende. Vi forsøger meget hårdt på at gå væk fra biasser, der kan føre designet mod en bestemt demografi. Det gør mit job meget lettere, og jeg nyder helt igennem, at der ingen diskussion er for at overtale holdet om emnets vigtighed.

Denne kultur i selskabet er måske resultatet af mange ting, men én ting, der træder frem, er Polestars stærke etos for gennemsigtighed. De gammeldags måder at tænke på har ingen gang her. I stedet er der fokus på de positive forandringer, vi kan skabe i industrien inden for både bilproduktion og forretningskultur. Der er stærkt drive internt i Polestar for at sikre at inklusion er mærkbart, og at det er centralt for virksomhedens succes.