Fem spørgsmål til Sofie Dunert
Sofie Dunert er Product Development Engineer og arbejder med at udvikle biler som en del af F&U. Hun er også den stolte ejer af Kiwi, Polestars kontorhund og uofficielle arbejdsglædeuddeler.
Er der sammenhæng mellem, hvad folk tror, du laver, og hvad du egentlig laver?
Når de spørger, hvad det egentlig er, jeg laver, synes jeg, det er svært at give et kort svar, for jeg laver så mange forskellige ting! Det er vist meget normalt hos Polestar, derfor har vi heller ikke rigtig nogle stillingsbetegnelser. Men, den korte version er, at jeg er Product Development Engineer, hvilket betyder, at jeg sørger for at udviklerbilerne er i god stand og det samme med hele Udviklings-afdelingen igennem mit administrative arbejde der. Den del af arbejdet handlet meget om planlægning, holde folk informerede og finde svar på andres spørgsmål. Så er der selvfølgelig også min tjans med at sprede positiv energi med min hund Kiwi, som er med mig hver dag!
Fortæl os om en trend, som påvirker dit arbejdsområde lige nu.
Jeg ved ikke, om man kan kalde det en trend, men vi er endelig ved at have færdigproduceret nogle Polestar-biler. Vi har modtaget nogle Polestar 1-modeller, og meget snart får vi også nogle Polestar 2'ere. Der er mange, som har spurgt, om de ikke kan få en prøvetur, men vi har bare ikke haft bilerne til det – før nu. Men jeg tænker, det er en generel trend, at flere og flere vælger fuldelektrisk. Jeg har haft en elbil i et par år nu, og den er meget anderledes at køre end en "almindelig" bil, og det mener jeg på en god måde. Jeg kan faktisk ikke lide at køre forbrændingsbiler længere, for man er hele tiden nødt til at lede efter tankstationer, og det føles bare så gammeldags.
Hvad er din yndlingsopfindelse (ud over elektriciteten)?
Jeg er meget praktisk anlagt og lidt af en kontrolfreak, så det må nok være mobiltelefonen. Det behøver ikke en gang være en smartphone! At kunne få fat i folk, lige meget hvor de befinder sig, er bare fantastisk, både i forhold til sikkerhed og effektivitet.
Hvad gør dig håbefuld for fremtiden?
Det er svært ikke at tage verdenssituationen med COVID-19 med i sine overvejelser. Men nogle gange skal der ske noget dramatisk som dette, for at få folk til at stoppe op og reflektere over og blive klar over, hvor afhængige vi i virkeligheden er af hinanden. At det ikke er nok, at det kun er nogle få, der ændrer deres liv, hvis det skal gøre en forskel. Vi er alle nødt til at være ombord på dette her. Jeg tænker på klimadebatten, og hvordan folk stadig siger, at det er svært at gøre en forskel på det individuelle plan. På en måde har den her krise vist os, at vi faktisk kan ændre vores liv og gøre noget sammen. Det giver da et vist håb.
Hvad har ændret sig på dit arbejdsområde i de sidste 10 år?
Alt på mit arbejdsområde er blevet nemmere takket være teknologien, især når det kommer til administration. Da jeg startede med at arbejde hos Volvo, var de lige holdt op med at bruge telefonbøger. For at få fat i nogen, var du nødt til at ringe til ti forskellige og håbe på, at én af dem var den rigtige. Nu kan man bare gå på nettet og straks finde ud af, hvem man skal have fat i, hvor de er, og hvordan man kan kontakte dem. Jeg har altid haft stillinger, hvor det har været nødvendigt med et bredt socialt netværk, så du kan nok forstå, at det har gjort en stor forskel for mig. Da jeg startede, havde jeg ingen bærbar, så alt blev skrevet ned på papir, så ind på en computer, og så e-mailet. Jeg har godt nok stadig altid kuglepen og papir med til møder, for jeg synes, det er lidt uhøfligt at sidde bag en skærm, mens nogen taler.