Gamle airbags og nye løsninger sætter Reykjavik på kortet

For ikke så mange år siden var Island blot en afsidesliggende og delvist glemt ø i Nordatlanten. Turisme var der ikke meget af, så de fleste kendte kun til de ting, som Björk – Islands måske mest kendte musiker – fortalte om.

Siden da er Landet af ild og is blevet et yndet rejsemål og fortsætter med være kulturelt relevant på den globale scene med kunstnere som Sigur Rós og Of Monsters and Men.

Og efter en skelsættende beslutning i 1970'erne satte landet en ny kurs: Island trådte ind på den globale bæredygtighedsscene som en rollemodel inden for vedvarende energifællesskaber.

Men før 70'erne var det anderledes. Som så mange andre nationer på den tid var Island afhængig af importeret olie. Men 70'ernes kriser gjorde det globale energimarked ustabilt, og Island kæmpede med de svingende oliepriser. Fast besluttet på at stabilisere landets økonomi tog iværksættere de første spadestik til, hvad der skulle blive Islands nye energisystem baseret på geotermisk energi og vandkraft. I dag kommer over 99 procent af landets samlede elektricitet fra vedvarende kilder.

Island er nu fyldt med grønne løsninger og ekspertviden om vedvarende energi. Og de er klar til at dele deres viden med resten af verden. Over halvdelen af landets befolkning bor i hovedstaden, så det er kun naturligt, at det er her, vi finder nogle af Islands mest inspirerende grønne virksomheder.

Harpa – designet til at inspirere  

Reykjaviks koncerthus og konferencecenter Harpa er blandt byens mest populære vartegn med over en million besøgende om året. Som det ligger der på havnen i Reykjavik, er det tydeligt, hvordan det islandske landskab har være inspirationskilden til de markante linjer og glasfacader, som pryder det prisbelønnede Harpa.

Harpas Facility Manager og Sustainability Department Specialist Rakel Lárusdóttir beskriver koncerthuset som intet mindre end ikonisk.

"Harpa er designet til at være et ikon, der er inspireret af nordlyset og den islandske natur. Glasfacaden er et af verdens største kunstværker, hvor grundtanken med konceptet var at gentænke bygningen som en statisk enhed og i stedet lade den svare dynamisk på de skiftende farver i omgivelserne", forklarer hun.

Udover sine iboende inspirerende egenskaber er Harpa også blevet en rollemodel inden for bæredygtig drift. I 2020 blev der oprettet et internt miljønævn, som hurtigt satte handling bag ordene.

Nogle af højdepunkterne fra deres vej til bæredygtighed omfatter blandt andet brugen af miljøansvarlige fødevareleverandører, donation af overskudsmad til velgørenhed, sortering af al affald og opsætning af ladestationer til elbiler. Disse resultater har betydet, at bygningen i 2022 fik det nordiske Svanemærke Ecolabel, noget som Rakel Lárusdóttir ser som et personligt højdepunkt.

Harpa bruger grøn strøm til at drive alting, hvilket har givet et stort boost til enhver virksomheds bæredygtighedsprofil. Heldigt for islandske virksomheder kommer næsten al strømmen på elnettet fra vedvarende kilder. En af de største energileverandører på Island er HS Orka, der har været i branchen for grøn energi i næsten fem årtier, og spundet guld på skrald i næsten lige så lang tid.

Omdannelse af skrald til muligheder med HS Orka  

"Der findes ikke skrald", påstår Jóhann Snorri Sigurbergsson, der er Business Development Manager for HS Orka. "At kalde noget for skrald er bare en undskyldning for ikke at finde en måde at udnytte det på".

Dette mantra har guidet firmaet til at få det meste ud af ressourcerne på det geotermiske anlæg Svartsengi, der ligger små 40 km syd for Reykjavik.

Da HS Orka blev stiftet tilbage i 1974, var det som et lokalt varmeselskab, der leverede varmt vand til lokalområdet. Processen med at bruge geotermiske ressourcer til at lave varmt vand foregår stadig på Svartsengi og er en vigtig del af områdets varmeforsyning.

Få år efter sin grundlæggelse indså ingeniørerne, at der var uudnyttet potentiale i de geotermiske væsker fra undergrunden. Med temperaturer på helt op imod 240 grader celsius er geotermiske væsker grundlæggende energibærere.

Ingeniørerne så hurtigt en idé. I 1978 investerede selskabet i turbiner, der kunne omdanne dampen fra de geotermiske væsker til elektricitet. I dag er HS Orka den tredjestørste producent af elektricitet på Island.

Men tro endelig ikke, at historien om HS Orka stopper ved varmt vand og strøm. For det overskydende vand fra opvarmningen og elektricitetsproduktionen forsyner turistmagneten Den blå lagune med badevand.

Og det stopper heller ikke her.

Resource Park, der er bygget op omkring HS Orka's geotermiske kraftværker, ligger helt på linje med selskabets mantra. Parken er en gruppering af grønne virksomheder, der udnytter en eller flere af ressourcerne i det geotermiske område, såsom elektricitet, lavafiltreret havvand, og geotermisk damp.

Ifølge Jóhann er et af de mest kritiske aspekter for at kunne drive forretning på vedvarende energi at have et landskab, der muliggør det. Geotermiske områder med høj og lav varme dækker store dele af Island, så der adgang til geotermiske væsker næsten overalt på øen.

"Geotermisk aktivitet er med til at gøre Island beboeligt – et koldt land i Nordatlanten. Det holder os islændinge i live", Siger han.

I visse områder er vandet så friskt og varmt, at du kan brygge morgenkaffen blot ved at hælde vand fra hanen over kaffepulveret. 

FÓLK bruger gamle airbags til at skabe en ny vej fremad

FÓLK blev født ud af et ønske om at skabe forandring. Efter at have boet i København flyttede stifteren Ragna Sara Jónsdóttir tilbage til Reykjavik og fandt en by, der var ved at koge over af kreativitet. Men hun fandt til gengæld meget lidt støtte til designere til at føre deres idéer ud i livet. Det ville Ragna Sara lave om på. Med en fortid som konsulent i CSR og bæredygtighed kunne hun ikke lade være med at bemærke, hvordan de fleste produkter ikke blev designet bæredygtigt.

"Hvis du ser dig omkring, vil du se, at mange af de produkter, vi bruger til daglig, er lavet til at blive brugt i kort tid, uden mulighed for genanvendelse for blot at ende på lossepladsen. Det er et kæmpe, verdensomspændende problem", fortæller Ragna Sara.

Der var et hul i markedet, som bare ventede på at blive fyldt ud. Og i 2017 gik FÓLK i luften med en mission om at sætte skub på den grønne overgang gennem design, ved at promovere progressive designere med smarte møbler og produkter til hjemmet.

Man kan opnå meget ved at koncentrere sit produktdesign omkring bæredygtighed. Hos FÓLK styres designet af en overbevisning om, at størstedelen af et produkts samlede miljøpåvirkning er et resultat af designet. Derfor er FÓLKs produkter designet til at være nemme at genanvende og indeholder ofte genindvundet affald.

Deres "Airbag" er et perfekt eksempel på, hvordan denne tankegang udmønte sig i et smukt, formålsbetonet design. I samarbejde med designere fra Studio Fletta har FÓLK lavet gamle airbags om til bæredygtige designerpuder.

"Samarbejde er alt. Da vi har brug for at skabe nye mønstre og nye processer for cirkularitet, er det afgørende, at vi skaber stærke alliancer på tværs af brancher for at nå vores mål", fortæller Ragna Sara.

Under et besøg hos den lokale reservedelsforhandler fandt designteamet gamle, brugte airbags i forhandlerens skraldespand og besluttede sig for at genanvende dem. De blev overrasket over, at airbags fremstilles i forskellige pastelfarver med farverige broderier på – begge dele fandt vej til det endelige design.

Hvad der startede som et samarbejde mellem en lokal bilforhandler og to designstudier, er blevet taget op af internationale mediehuse som ELLE Italia og Hunker. Og i juni i år fremviste FÓLK deres Airbag i vores afdeling i København under designfestivallen 3daysofdesign.

Siden vores ankomst er Reykjavik blevet en rollemodel af alle de rigtige grunde. Og dette er blot begyndelsen. Fra nu af kommer vi til at følge det lille nordiske land med de store grønne ambitioner tæt.