Spring frem til hovedindholdet
Polestar 2

Sammen om klimahandling: The Pathway Report

Vejen frem for bilindustrien fra i dag og frem til 2030 spiller en vigtig rolle i målet om at holde os under en global temperaturstigning på 1,5 grader celsius. Men den sti, vi betræder nu, vil ikke føre os i mål. For at komme tilbage på sporet har vi brug for en helt tydelig retning. En køreplan, om man vil. Derfor har vi sammen med Rivian og Kearney skrevet The Pathway Report.

Close-up of the Pathway report showing text on a yellow paper.

For at kunne overholde Parisaftalen, som er en FN-aftale om at begrænse den globale opvarmning til en temperaturstigning på 1,5 grader celsius, er vi nødt til at få emissionskurven til at knække inden for dette årti. Men som det ser ud nu, er vores industri godt på vej til at skyde langt over dens kulstof-budget, nærmere betegnet mere end 75 %. Vi kan dog stadig nå at ændre kurs ved at bryde op, kortlægge og ændre procedurer. Og det er præcis, hvad vi har gjort. Den amerikanske elbilfabrikant Rivian og konsulentfirmaet Kearney er gået sammen med os om at udvikle en køreplan, for hvordan bilproducenter kan skabe en mere bæredygtig bilindustri.Rapporten fokuserer på direkte tiltag, der skal implementeres i dette årti. Igennem rapporten har vi identificeret tre knapper, som industrien skal dreje i bund, samt håndgribelige, her-og-nu-klimatiltag for hver knap. Rapporten viser også, hvilke tiltag der kan implementeres allerede i dag.Blandt rapportens første punkter finder vi også det, den lægger mest vægt på: At sætte yderligere fart på omstillingen til elbiler. For at erstatte biler med forbrændingsmotorer med elbiler skal der fastsættes en fast dato for stop af salget af benzin- og dieselbiler, og investeringerne skal flyttes til produktion af elbiler. For det andet fremhæver rapporten også, at for at elbilerne kan nå deres fulde potentiale, skal de lades op med vedvarende energi.Det er et godt udgangspunkt at starte med at skifte til elkørsel for at opnå bæredygtig bilisme. Men i takt med at vi på globalt plan overgår fra benzin- og dieseldrevne biler til biler, der kører på grøn strøm, skal vores fokus også skifte fra at ligge på udstødningsemissioner til emissioner fra produktionen. Her kommer rapportens tredje fokuspunkt ind i billedet: Dekarbonisering af forsyningskæderne. Dette kan ske ved, at producenterne går sammen om at stille krav til leverandørerne. Det er især vigtigt, når det kommer til energitunge materialer og dele, såsom batterier, stål og aluminium.Rapportens hovedbudskab er helt klart, at det er vigtigt, at vi handler kollektivt. Samarbejder er det, der skal flytte vores industri fremad, hurtigere. Når alt kommer til alt, kræver kollektive problemer kollektive løsninger."Bilfirmaer tager måske forskellige veje, når det kommer til brand, design og forretningsstrategi, og enkelte vil måske end ikke erkende, at vejen til fremtiden er elektrisk. Jeg tror på, at den er det, og også at klimakrisen er et fælles ansvar, og vi er nødt til at se ud over udstødningsemission", tilføjer Polestar Head of Sustainability Fredrika Klarén. "Denne rapport tydeliggør vigtigheden af at handle nu og sammen. Der er nogle helt klare omkostninger ved ikke at foretage sig noget, men der ligger også en økonomisk mulighed for de innovative kræfter, der finder nye svar på de udfordringer, vi står over for".Det er ikke let at skifte kurs. Det kræver beslutsomhed og – til tider – et skub i den rigtige retning. The Pathway Report gør det lettere at finde den rette vej og holde kursen".

Læs rapporten i sin fulde længde her.

Relateret

De Polestar 2, Polestar 3, Polestar 4 in een besneeuwd landschap

3 råd til juleferie-køreturen

Komforten på din juleferie-køretur afhænger ofte af dine forberedelser. Vi håber derfor, at vores 3 råd hjælper dig med at tackle den lange køretur med nul grader, nul emissioner og nul bekymringer.