Sigter efter nulsum.
For ikke så længe siden virkede klimaneutralitet som en utopi. Nu er det blevet en udfordrende, men vigtig mulighed, som firmaer og regeringer verden over er nødt til at gribe. Vejen dertil er dog desværre ikke helt fastlagt.
For at kunne diskutere, hvad klimaneutralitet egentlig betyder, og hvordan vi når dertil, har vi inviteret tre thought leaders til en rundbordssnak. Virtuelt. Onsdag d. 10. februar afholdte vi i samarbejde med Tortoise Media en live, digital rundbordssnak, kaldet "Net Zero: from talk to action - what really works?".
Deltagerne var Polestars Head of Sustainability Fredrika Klarén<>klima og clean tech thought leader Diana Fox Carney og medstifter af Exponential Roadmap Initiative, Johan Falk.
Publikummet bestod af pressen, involverede interessenter og alle andre interesserede. Gennem hele eventet kunne publikum interagere, stille spørgsmål og komme med uddybninger om emnet klimahandling.
Redaktør, Giles Whittell indledte samtalen ved at lade alle talere komme med deres tanker om klimaneutralitet.
"Klimaneutralitet er et punkt, hvor der ikke er nogen negative indvirkninger på klimaet pga. forretninger. I en klimaneutral fremtid har vi alle taget cirkularitet fuldkomment til os", fortalte Klarén.
Samtalen gik videre på, om firmaer fokuserer for meget på såkaldt offsetting og på at tale deres grønne anmærkninger op, selvom de stadig holder fast i deres storforbrug af kulstof. Alle talerne var enige om, at offsetting ville komme til at spille en rolle på vejen mod nulsum, men lagde også vægt på, at der var brug for større klarhed. Faren ved greenwashing, ved at lade folk tro, at de gør en forskel, uden at de egentlig gør det, blev også pointeret. Der skal noget progression på bordet.
"Alle firmaer burde komme i gang med at skære ned på deres udledninger. De kunne også investere i klimaløsninger uden for deres værdikæde, men de to skal ikke blandes sammen. Det er en stor fejl, som mange har begået. Nutidens firmaer burde ikke påstå, at deres produkter på nogen måde er klimaneutrale, for det har ikke hold i nogen videnskab", argumenterer Falk.
Det har ledt Polestar til at stræbe efter større gennemsigtighed. LCA'er (Life Cycle Assessments), som Polestar har udført for at fastlægge Polestar 2'erens kulstofforbrug i hele dens levetidblev fremført som et vægtigt værktøj til at måle indvirkningerne gennem et produkts liv samt at oplyse kunderne, så de kan træffe beslutninger på et informeret grundlag.
"Det her er vores mulighed for at lede den elektriske revolution med gennemsigtighed i fokus. Hvis vi starter med greenwashing nu, så går vi ud ad den forkerte vej og risikerer at mister kundernes tillid", erklærede Klarén.
Paneldeltagerne lagde vægt på behovet for handling her og nu, og beskrev de vigtigste ting, som virksomheder skal gøre for at leve op til ambitionen om 1,5 °C
"Vi står nu et sted, hvor vi har brug for, at alle tiltag bliver gjort på samme tid. Det er ikke nok med kun firmaer, eller regeringer eller individer, det er alt og alle. Alle mand skal træde til", fastslår Carney.
"Jeg tror på, at dybdegående integration af klimastrategier i firmaer kan være et vendepunkt, hvor firmaerne, som går forrest, vil udkonkurrere de fossile selskaber. Vi ser det med elbilerne. Det ville jeg gerne se i alle industrier", fortsætter Falk.
En virkeligt bæredygtig virksomhed må derfor også agere etisk, med integritet og følge alle love og regulativer gennem hele værdikæden. Af den grund er det en vigtig strategi for Polestar at indgå samarbejder med leverandører, som overholder de strengeste miljøkrav.
Fredrika Klarén afsluttede eventet med at fastslå, at der er visse ting, vi alle må gøre for at accelerer omstillingen til en klimaneutral fremtid.
For det første skal forbrugerne støttes og tilskyndes til at udnytte deres købekraft til at skabe forandring. For det andet skal erhvervsledere gribe muligheden for at skabe forandringer på det fundamentale plan. Ledere skal være med 100 procent, mindre kan ikke gøre det. Og til sidst skal medarbejdere skabe en tillidsfuld kultur, hvor alle har ret til at udtale sig, og lukkethed bliver udstillet.
For at opnå klimaneutralitet kræves det, at forbrugere, selskaber og regeringer alle træffer nogle modige valg. Shoot for the Moon. Det gør den her ledestjerne i hvert fald.