Spring frem til hovedindholdet
Polestar 2

Følg nyhedsstrømmen om strøm: det seneste fra batteriernes verden

Det er efterhånden allemandsviden, at elbiler kører på batterier. Men batterier er ikke bare batterier, og det kan være svært at følge med i udviklingen. Så her får du et hurtigt overblik. I denne serie vil vi gå i dybden med det nyeste inden for batterier til elbiler, besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om sekundær anvendelse, og give et overblik over banebrydende teknologi inden for batterier.

Close-up of cables attached to a Polestar battery.

Vi befinder os allerede i den eldrevne fremtid. Elbiler er spået til at udgøre næsten halvdelen af alle nye biler solgt i 2030. En elmotor, såvel som så mange andre komponenter i en elbil, kræver langt mindre vedligehold end deres brændselsdrevne modparter – uanset batteritype.

De fleste elbiler i dag benytter sig af to typer batterier: LFP (Litium-jern-fosfat) og NMC/NCM (Nikkel, mangan, kobolt). Disse batterier oplades og aflades ved hjælp af litiumioners bevægelse mellem en positiv pol (katode) og en negativ pol (anode). De holder længe, er lette, kan oplades hurtigt, og har en høj energitæthed, hvilket gør dem perfekte til elbiler.Der er mange fordele ved elbiler frem for benzin- og dieselbiler. Først og fremmest er der de åbenlyse miljømæssige fordele. Der er også klare økonomiske fordele. Elmotorer er en central del af dekarboniseringen af vores transportsektor. Men vi er nødt til at sikre, at vores batterier opnår deres maksimale potentiale.

I øjeblikket kræver det store mænger energi og ressourcer at fremstille batterimoduler. For at være så bæredygtige som muligt arbejder vi på at gøre vores produktionscyklus mere cirkulær. Målet er at sikre, at batterierne kan bruges til mere end at få vores biler til at køre. Skal cirklen lukkes, kræver det dog en holistisk tilgang. Derfor er vi fuldt opsatte på at designe biler og batterier, der er nemme at reparere, demontere, genfremstille og genanvende.

Udvinding af metaller og mineraler til batterier er et omdiskuteret problem, fordi det har så høj en økologisk og samfundsmæssig pris. Hvis elbilbatterier skal være fremtidens helt rigtige løsning, er bilindustrien nødt til at sikre sig, at risikomaterialer og -mineraler med omfattende klimapåvirkning forbliver i en lukket cirkel i stedet for at ende som affald eller som low-grade genbrugsmateriale. For at afhjælpe de sociale udfordringer ved minedrift benytter Polestar blockchain-teknologi til at spore kobolt. Vi er også ved at udvide kapaciteten til at spore andre risikomineraler.

Uanset hvilke økologiske og økonomiske fordele, der er ved elbiler, så bekymrer de fleste forbrugere sig om batterierne og disses livscyklus. Mange bilejere mener, at deres elbils batteri kun holder 5-8 år, før det skal udskiftes.

Det er en skrøne. De fleste elbilbatterier har en forventet levetid på 10-20 år, før de skal udskiftes. Men, selvom elbilmarkedet er vokset gevaldigt de seneste år, så er det stadig kun i sin spæde opstart. Forventninger bliver ikke altid mødt. Når det så er sagt, så kommer ethvert batteri i en Polestar-bil med en otte års brugsgaranti eller op til 160.000 km, alt efter hvad der kommer først. 

Alle ved, at elbiler har batterier. Forhåbentlig kommer alle også til at vide, hvordan batterierne fungerer. Og at elbiler er den eneste vej fremad.

Relateret

De Polestar 2, Polestar 3, Polestar 4 in een besneeuwd landschap

3 råd til juleferie-køreturen

Komforten på din juleferie-køretur afhænger ofte af dine forberedelser. Vi håber derfor, at vores 3 råd hjælper dig med at tackle den lange køretur med nul grader, nul emissioner og nul bekymringer.